Efter vinterens ro begynder livet langsomt at vende tilbage til vinmarken.
Vinstokkene har stået nøgne gennem de kolde måneder. De er blevet beskåret og rækkerne er gjort klar. Når lyset vender tilbage, og temperaturen stiger, begynder der at ske noget i knopperne.
De begynder at svulme. De første grønne tegn viser sig. Og pludselig står vinmarken på tærsklen til en ny sæson.
Det kaldes knopbrydning og det er et af de første vigtige øjeblikke i årets gang i vinmarken.
Hvad er knopbrydning?
Knopbrydning er det tidspunkt, hvor vinstokkens knopper vågner efter vinteren og begynder at åbne sig.
Inde i knoppen ligger anlægget til det nye skud. Når forholdene er rigtige, bryder skuddet frem, og vinstokken starter sin vækst for året.
Det kan se meget småt og forsigtigt ud i begyndelsen. En lille grøn spids. Et blad, der folder sig ud. Et nyt skud, der langsomt finder vej.
Men i den lille knop ligger begyndelsen på hele sæsonen.
Herfra udvikler skuddene sig videre, og senere på året kan de bære blomster, klaser og til sidst druer.
Et sårbart tidspunkt i vinmarken
Knopbrydning er smuk at følge, men det er også et sårbart tidspunkt.
Når knopperne først er brudt, er de nye grønne skud følsomme over for kulde. En nat med frost kan gøre stor skade, fordi de spæde skud endnu ikke har nogen beskyttelse.
Derfor følger vi vejret tæt i denne periode.
Foråret kan være lunefuldt. Den ene dag kan solen varme vinmarken op, og den næste nat kan temperaturen falde faretruende lavt. Det er en del af arbejdet med vin i et nordisk klima: man må hele tiden holde øje, vurdere og reagere på naturens tempo.
Forårets første arbejde
Når vinstokkene vågner, begynder arbejdet i marken for alvor.
Efter vinterbeskæringen handler det om at følge udviklingen tæt. Vi ser på, hvor knopperne bryder, hvor kraftigt skuddene vokser, og hvordan planterne fordeler deres energi.
I begyndelsen går arbejdet blandt andet ud på at skabe overblik.
Nogle skud sidder godt og får lov at vokse videre. Andre kan senere blive fjernet, hvis de sidder forkert, skaber for meget tæthed eller tager energi fra de skud, vi helst vil bevare.
Det handler om balance.
En vinstok kan sætte mange skud, men ikke alle skal nødvendigvis blive siddende. Ved at styre væksten tidligt kan vi give de vigtigste skud bedre lys, luft og plads.
Det er med til at skabe bedre betingelser for druernes udvikling senere på sæsonen.
Fra knop til skud
Efter knopbrydningen går det ofte stærkt.
De små grønne spidser bliver til blade. Skuddene strækker sig. Vinmarken skifter udtryk fra vinterens brune og nøgne rækker til en levende mark i bevægelse.
Det er også her, vi begynder at ane årets potentiale.
På de nye skud kan de første små blomsteranlæg vise sig. De ser ikke ud af meget, men de er begyndelsen på de klaser, der senere kan udvikle sig til druer.
Skuddene skal vokse. Blomstringen skal lykkes. Druerne skal sætte sig, modnes og udvikle den rette balance mellem sukker, syre og aroma.
Men det hele begynder i knopbrydningen.
Naturens tempo bestemmer
Arbejdet i vinmarken følger ikke en fast kalender.
Vi kan godt have erfaringer fra tidligere år, men det er vejret og planterne, der bestemmer tempoet. Et varmt forår kan sætte gang i væksten tidligt. Et koldt forår kan holde knopperne tilbage.
Derfor handler forårets arbejde om at være til stede i marken.
At se efter forandringer.
At lægge mærke til de små tegn.
At tage beslutninger på det rigtige tidspunkt.
Vinproduktion begynder længe før druerne kommer i hus. Den begynder i opmærksomheden på vinstokkene, allerede mens de første knopper bryder frem.
