Kommende events på Koruplund Vingård
Perla Danica® til hele middagen - Sødmesmagning
Koruplunds Sødmesmagning er en oplevelsesbaseret vinsmagning, hvor du lærer at forstå, hvordan dosage – og dermed sødme – ændrer vinens karakter, anvendelse og gastronomiske rolle.
Smagningen består af tre glas, der hver viser, hvordan samme grundvin kan spille vidt forskellige roller ved bordet.
Brut Nature – uden filter
Et glas Brut Nature serveret med lidt skinke. Her opleves vinen helt uden dosage, præcis, rå og kompromisløs. Den høje syre og stringente struktur gør den overraskende velegnet til hovedretter. En Perla Danica® Brut Nature er skabt til mad – utraditionelt, men logisk: rosé til rødt kød, hvid til lettere retter.
Brut – den klassiske balance
Det traditionelle Brut-udtryk, hvor en moderat dosage (9 gram) skaber harmoni mellem syre og frugt. En alsidig vin, der egner sig perfekt som velkomst, til forretter eller til at ledsage Kongens nytårstale. Her viser sødmen sin rolle som afrunder og samler.
Doux – det bevidste valg
Et glas Doux (40 gram), skabt til desserten. Roséen matcher ost og chokoladekage – de kraftige og bestemte afslutninger. Den hvide passer til is, kransekage eller desserter med søde frugter. Her bliver sødmen ikke et skjul, men et redskab, der skaber balance og forlængelse.
Sødmesmagningen giver dig en klar forståelse af, at sødme ikke handler om sød vin – men om funktion, samspil og præcision i det gastronomiske øjeblik.
Du nyder tre glas vin med tilhørende og snack eller små hapser.
Du kan vælge mellem 20. juni og 18.juli.
Oplev vores unikke Processmagning
Koruplunds Processmagning er en sanselig og faglig vinsmagning, hvor du får et sjældent indblik i den fulde tilblivelse af Perla Danica® – ikke som teori, men i glasset.
Smagningen består af tre glas, der hver repræsenterer et afgørende trin i processen:
Fra tanken – før tirage
En vin direkte fra tanken, inden tapning og tilsætning af tirage. Her oplever du grundvinen i sin rene form, med fokus på frugt, syre og struktur – vinens rå materiale og fundament.
Fra lageret – før dosage
En flaske degorgeres på stedet, og du smager den færdiggærede Perla Danica®. Et ærligt og kompromisløst udtryk, hvor autolyse, syre og tekstur står helt nøgne.
Det færdige produkt
Den endelige Perla Danica® Brut, som den forlader vingården. Her smager du balancen, afrundingen og den stilistiske beslutning, der samler hele processen i ét udtryk.
Processmagningen giver dig en dybere forståelse for, hvordan små valg undervejs får stor betydning i det færdige glas – og hvorfor Perla Danica® er et resultat af tid, håndværk og præcision.
Du nyder tre glas vin og snack eller små hapser.
Datoerne er 4. juli og 8. august.
Frigivelse af Perla Danica® - Årgang 2024
Kom og smag vores Perla Danica® – årgang 2024
Traditionen tro holder vi åben hus den 28. december, hvor der vil være en gratis smagsprøve på vores egen Perla Danica, lavet af druerne fra høsten i år 2024.
Vi holder åben fra kl. 14 til kl. 20. Kig forbi, som det passer ind i din dag.
Arrangementet er gratis.
Gudstjenester på Vingården
2 gange om året bliver der afholdt gudstjenester på Vingården. Sommergudstjenesten bliver holdt i vinmarken og høstgudstjenesten i Vinoteket.
Gudstjenesterne holdes af vores lokale præst, Tina Skov Löbner, fra Marie Magdalene-Pindstrup – Koed Sogne.
Det er stemningsfuldt, smukt og en anderledes måde at modtage Guds ord på.
Følg med på vores Facebook side, for altid at være opdateret på datoer for kommende arrangementer på vingården.

