Vi læner os op ad familietraditionen med at have et logo. Det først kendte logo/bomærke for familien Münter stammer fra Lübeck, hvor familiens stamfader, Hans Münter var brygger i slutningen af 1500-tallet. Han anvendte det logo – bomærke – som du kan se i øverste venstre hjørne på denne side.
Nu starter vi vingård, og har derfor designet et nyt, mere tidssvarende og eget logo hertil. Det er et stiliseret billede af vores initialer, H+H – for Helle + Hans.
Tanken er, at dette logo skal genfindes på Perla Danica®, så kunderne let genkender produktet. Og visionen er, at vores nye logo vil leve lige så længe som den gamle bryggers har gjort.